Skuffen
Det er ikke alle digte, der er så heldige at få lov til at blive en del af en samling. Min skrivebordsskuffe er således fyldt med mere eller mindre løse sager. Det har gennem årene udviklet sig til underlig blanding af tvangsdigte, strøtanker og alt mulig andet godt fra underbevidstheden. Der er sådan set ikke noget galt med dem - de passer bare ikke rigtig sammen med andre. Normalvis ligger de gemt og glemt i skrivebordsskuffen. Seks af dem har imidlertid haft held til at slippe ud og krænge sig med ind på den her hjemmeside. Lad os kalde dem B-sider.
Dunblane
En ondartet svulst
bemærkes ikke af nogen
et korpus forpestes
da skallen flækker med ét
Alle ser vi tåren
fra den bundløse brønd
endnu en hverdag
blev til endnu et liv
Et flygtigt kys
hun stryger hans hår
ser ham forsvinde
bag evighedens hæk
Uskyldigheden ses
i små øjnes frygt
med ét slår lynet ned
trækker alt i skyldens grav
Tiden går i stå
det onde kvæler alt
på døde som levende
går livets rytme ud
Tilbage i køkkenet
hun prøver at forstå
men svulsten er sprængt
en hel by blev kvalt
(1996)
Bitre, barske februar
Februarstorm
tag mig med
løft mig op og vis mig dit sted
Skyl
rens min sjæl
med iskolde dråber
flå mig bort
fra en samling af tåber
vis mig
hvor al din bitterhed opstår
hvor hadet blomstrer
kærlighed forgår
og vis mig så
hvor vreden ender
hvor natten blunder
og solen blænder
Når vi står der
vil jeg gå
gå med solen og lade dig stå
for jeg kan ikke blive dig tro
vi kommer aldrig
til at leve som to
Du skærer dig gennem mit sind
lammer mine sanser
gør mig blind
dit rå og barske væsen
gør mig bange
nu savner jeg juni
hvor dagene er lange
Fordi kærlighed
ikke kan købes på klods
derfor, februar
derfor bliver det aldrig os
(1997)
Den grå dør
Du skal vide, hvor ondt det gør
at jeg nu må klippe vores streng
men jeg brækker mig ved synet
af mors lille dreng
Der var engang
hvor verden var lettere at forstå
sekundet var alt, der talte
ingenting skulle vi nå
Vi sad som astronauter
i kredsløb, hævet over alt
vidste, vi havde hinanden
hvis det en dag virkelig gjaldt
Nu har jeg lært mig kunsten at flyve
mens du har mistet dig selv
havde håbet, jeg stadig kunne nå dig
men afstanden slog os ihjel
Jeg har prøvet mit bedste
finder det stadig svært at forstå
af alle disse døre
valgte du den dybeste grå
(1998)
En drøm
Jeg vil så gerne mærke dig
røre din hud
men jeg sidder i mit fængsel
kan ikke komme ud
(1996)
Iscenesat tvangsdigt
Et digt?
Måske er det en tilstand
Et surrealistisk kunstværk
Dog ikke af maling
men blod, spyt og sperm
på sindets blanke lærred
Måske er det et skod
fra en udbrændt Prince
Kvadret
som et svigtet hjerte
mod intethedens askebæger
mens den sidste røgring stikker af
mod loftet, hvor ingen kan nå
Måske er et digt
en blomstrende eng
Måske den sidste fadøl;
i mundvigen bræksmag
Måske er det ikke
Et digt er en illusion
(1998)
Selvtillid
En dag inden længe
bryder jeg ud af mit fængsel
sprænger alle lænker
knuser min længsel
med ordet i min magt
skriver jeg århundredets bog
som snart skal flytte tanker
på hundredevis af sprog
En dag inden længe
lægger jeg fra og vinker farvel
til den kerne af tomrum
der forsøger at slå mig ihjel
med piben fyldt til randen
af jordens pureste tjald
skal jeg dele den med vennerne
før flaget går på halv
En dag inde længe
jo, jeg kender mit kald
(1998)
bravenet.com