Mellem lagene
Det var tidlig marts i 1997, og vi hørte nogen kalde. Derfor drog min ven og jeg til Fur, hvor vi tilbragte en weekend, dansende med poesiens muse i Limfjordsøens nattefrost. Nedenstående digte er fragmenter fra bogen, der kom ud af det.
Først i marts
Rød horisont;
forårets milde væsen
ligger på lur.
Som en snigskytte
fra sit skjul.
Klar til at eliminere
kulden i mine tanker.
Grøn spiren
i buskene.
Forårets endelige komme.
Hormonerne bobler,
sanserne bruser.
Dansende,
på månens overflade.
Tyngdeloven ude af kraft.
Blå nuancer
på himlen.
Mit super-ego
er faldet ned fra sin pind.
Sanserne
styrer min krop.
Jeg er på vej mod solen.
I dag skal ingen stoppe mig.
Det er forår
- jeg vil helt derop.
(1997)
Svæver
This is the end.
Morrisons stemme,
bålets gløder,
nattehimlens stjerner,
kometen med sin hale.
Alle svævende med mig
ud i det enorme ingenting;
ind i det mikroskopiske alt.
En tilstand af frihed,
svævende, uendelig frihed.
(1997)